Ofte stillede spørgsmål

Hvad er videregående uddannelse? Her kan du læse mere om det, som man ofte kan være i tvivl om, når man kommer fra en erhvervsuddannelse.
Du kan altid snakke med Studievalg Nordjylland, eller en vejleder på de videregående uddannelser, hvis du har brug for at få uddybet noget.

  1. Hvad er videregående uddannelse?
  2. Hvad kan man leve af, når man tager en videregående uddannelse?
  3. Hvilke udgifter skal jeg regne med, når jeg studerer?
  4. Kan jeg ikke komme til andre videregående uddannelser med min erhvervsuddannelse, end dem mereuddannelse.dk viser?
  5. Hvad hvis jeg ikke opfylder kravene til den videregående uddannelse jeg ønsker? - IKV
  6. Suppleringsmuligheder – hvis du mangler et fag eller to
  7. Hvordan er det at studere på en videregående uddannelse?

 

Hvad er videregående uddannelse?

Der findes flere slags videregående uddannelser, som man kan komme ind på med en erhvervsuddannelse.

Erhvervsakademiuddannelse (2 år)

Er videregående uddannelser, der normalt tager 2 år, men nogle varer lidt længere. Undervisningen kombinerer teoretisk viden med en kortere praktikperiode i en virksomhed. Adgangskravet er enten en gymnasial eksamen, eller en relevant faglig uddannelse. Eksempler på relevante erhvervs­akademiuddannelser er produktionsteknolog, markedsføringsøkonom, energiteknolog, logistikøkonom, installatør, designteknolog mv.

Uddannelserne giver dig dybere og bredere viden inden for et fagområde, og kan føre til jobs som mellemleder, koordinator, specialist mv inden for fagområdet. Der er jobmuligheder både i det private erhvervsliv og i det offentlige. Eller man kan starte egen virksomhed.

Erhvervsakademiuddannelser tages på Erhvervsakademier landet over. I Nordjylland kan mange af uddannelserne tages på UCN (www.ucn.dk – som har flest uddannelser i Aalborg, men også afdelinger i Thisted og Hjørring), og på Dania (www.eadania.dk - som har en afdeling i Hobro og flere steder i Midtjylland).

Top-up-professionsbacheloruddannelse (1½ år)

Efter en de fleste erhvervsakademiuddannelser kan man læse videre på en top-up-uddannelse, og på 1½ år blive professionsbachelor. Det kan være lige efter uddannelseneller efter man har været ude og arbejde nogle år. 
Det giver mulighed for at man kan fordybe sig og specialisere inden for et bestemt fagligt område, og dermed opnå andre kvalifikationer og jobmuligheder. Fx Produktudvikling og teknisk integration; Teknisk manager offshore; Design og business og mange flere

Professionsbacheloruddannelser (3½ år)

Videregående uddannelser, der normalt varer 3½ år, men nogle er lidt kortere og enkelte lidt længere. Undervisningen består af teoretiske emner, og der er indlagt en eller flere praktikperioder a 2-5 måneder på en arbejdsplads. ”Profession” henviser til, at man ofte bliver uddannet til et bestemt erhverv, en profession. Adgangskravet er enten en gymnasial eksamen, eller en relevant faglig uddannelse.
Eksempler på professionsbacheloruddannelser er Eksport og teknologi; Finans; Pædagog; Sygeplejerske; Grafisk kommunikation; Maskinmester via adgangskursus m.fl.

Uddannelserne kvalificerer til bestemte jobs, og man får en dyb faglig (teoretisk og praktisk) indsigt og kvalifikationer til at udvikle sin egen viden. Uddannelserne retter sig både mod ansættelse i det offentlige og mod private virksomheder – eller mod at starte egen virksomhed.

Uddannelserne tages på Professionshøjskoler landet over. I Nordjylland er der UCN (www.ucn.dk – som har professionsbachelor-uddannelser i Aalborg, Hjørring og Thisted).

Ingeniøruddannelser (3½ eller 5 år)

Ved at tage Adgangskursus til ingeniøruddannelserne kan man som faglært kvalificere sig til at komme ind på diplomingeniøruddannelser (3½ år) og civilingeniøruddannelser (5 år). Der findes over 100 forskellige ingeniørretninger og faglige specialer. Ingeniører uddanner sig til at arbejde med konstruktion, udvikling, projektering, planlægning mv. inden for deres faglige område. 
Diplomingeniør kan man blive på professionshøjskoler flere steder i landet, men også på fx Aalborg Universitet. Civilingeniører uddannes på universiteter, bla AAU.

Du kan læse mere om alle uddannelserne, adgangskrav, jobområder, beskæftigelsesudsigter osv på Uddannelsesguiden – www.ug.dk

Hvad kan man leve af, når man tager en videregående uddannelse?

Når du går på en videregående uddannelse er du ikke tilknyttet en virksomhed, og får ikke nogen lærlingeløn eller lignende. 
Du kan få SU til uddannelsen. I alt kan du få SU i op til 6 år til videregående uddannelse – men man får naturligvis ikke 6 års SU til en uddannelse, der fx varer 3½ år: til den får du 3½ års SU, med mulighed for yderligere et år, hvis du bliver forsinket undervejs.
Den SU du måske har fået i din erhvervsuddannelse (eller en anden ungdomsuddannelse) trækker ikke fra.

Hvor meget kan du få:
Hvis du er udeboende, får du 5.941 kr / måned i SU-stipendium. Det er en skattepligtig indkomst, så du skal betale (lidt) i skat af beløbet.
Hertil kan du tage SU-lån på 3.040 kr/måned. Det er ikke en indkomst, så du skal ikke betale skat. Men det er et lån som skal betales tilbage over en årrække efter uddannelsens afslutning. Det er meget lavt forrentet. Du kan selv vælge om du vil have lån i hele studietiden, eller kun nogle år eller måneder.
Du kan få tilskud til ovenstående, hvis du er forælder eller hvis du får børn undervejs i studiet.
De nærmere regler og satser kan du læse om på www.su.dk – og uddannelsesstedet kan give dig nærmere info.

Det er jo ikke nogen høj indkomst, når man er vant til at få lærlingeløn (eller almindelig løn). Så du skal nok tænke studietiden på SU som en investering i fremtiden, tænk det som to-tre-fire magre år, og sats på at omlægge dit liv og dine udgifter mens du er studerende.

Ved siden af SU’en må man tjene op til ca 144.000 årligt. Alle uddannelserne er fuldtidsuddannelser, og man skal regne med i gennemsnit at bruge ca. 40 timer på studierne pr. uge.  Der kan være perioder med færre skemalagte undervisningstimer, der kan give mulighed for fleksibilitet og individuel planlægning af studietid og fritid. Og dermed tid til lidt erhvervsarbejde ved siden af – og man kan have arbejde i ferieperioderne.

Praktikken i erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser er normalt ulønnet, og man lever af SU imens. Men enkelte uddannelser har lønnet eller delvis lønnet praktik: f.eks. laborant, pædagog.

Hvilke udgifter skal jeg regne med, når jeg studerer?

Undervisningen på en videregående uddannelse er gratis. Men der er alligevel forskellige udgifter forbundet med at tage en uddannelse. Nogle uddannelser har længere og dyrere indkøbslister end andre. Så snak med uddannelsesstedet.

Forventelige udgifter til:

  • Bærbar PC (eller Mac, som typisk bruges på Grafisk Designteknolog)
  • Evt. fagspecifikke programmer til computeren – gælder særligt teknologi-uddannelserne
  • Bøger – især på de første semestre er der udgifter til bøger på de fleste uddannelser
  • Print/kopi især i forbindelse med afleveringer og eksamen
  • Evt. fagspecifikke arbejdsredskaber og materialer
  • Evt. studierejser i Danmark eller udlandet.
  • Transport til og fra uddannelsesstedet. Når man er SU-modtager er der mulighed for at få rabat på transportudgifterne. Se www.ungdomskort.dk

 Kan jeg ikke komme til andre videregående uddannelser med min erhvervsuddannelse, end dem mereuddannelse.dk viser?

Jo, det kan du – sandsynligvis. Det er det enkelte uddannelsessted, der skal vurdere om de kan optage dig på en uddannelse. Der kan tænkes at være krav om at du har – eller tager - nogle bestemte fag på bestemte niveauer. Eller det kan tænkes at de vil lave en Individuel KompetenceVurdering (IKV) – se næste spørgsmål i FAQ’en.

Hvis du vil have ideer til, hvilke uddannelser det kunne være, så prøv gå til Uddannelsesguiden, www.ug.dk. Her kan du klikke på Videregående uddannelse.  På den side der åbner ser du en hel række interesseområder. Du kan så klikke dig ind på det interesseområde, der passer bedst med dine interesser.
Til venstre kan du evt afgrænse til, hvilken slags uddannelse du vil gå efter: erhvervsakademi, som varer ca 2 år, eller professionsbachelor som typisk varer 3½ år.

Hvis du har en bestemt uddannelse, du er interesseret i, kan du starte med at slå den op på ug.dk – søg via søgefeltet. Når du har fundet uddannelsen, skal du bla kigge under Adgangskrav. Her vil stå de erhvervsuddannelser, der giver direkte adgang. Men der vil også stå, hvis der er adgang med en ”relevant erhvervsuddannelse” – måske suppleret med nogle ekstra fag. Det er så uddannelsesstedet, der har den uddannelse, du kigger på, der skal vurdere om din uddannelse er en ”relevant erhvervsuddannelse”.

Du er også velkommen til at søge nærmere info og vejledning hos Studievalg, som vejleder om alle videregående uddannelser i landet, og hvor du kan snakke med en vejleder om mulighederne – find os på www.studievalg.dk

Hvad hvis jeg ikke opfylder kravene til den videregående uddannelse jeg ønsker? - IKV
Individuel kompetencevurdering (IKV)
Opfylder du ikke de formelle adgangskrav til en erhvervsakademi- eller professionsbachelor-uddannelse, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV). Her vurderer uddannelsen, om din samlede viden, dine kompetencer og dine færdigheder kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen.
Hvis uddannelsesstedet giver dig en positiv IKV skønner de, at du med dine kompetencer vil kunne gennemføre den konkrete uddannelse.

Uanset hvor du har samlet dine kompetencer kan det komme med i vurderingen. Hvis du har arbejdet som ufaglært, opholdt dig i udlandet, været på højskole, har haft tillidshverv, arbejdet som frivillig eller noget helt andet, kan det have betydning i den samlede kompetencevurdering. Det kan også være, at du blot mangler et fag eller et bestemt fagniveau for at opfylde de specifikke fagkrav, men har erhvervet dig viden og færdigheder inden for området på andre måder.
Det er dit ansvar at indsamle relevant dokumentation for de individuelle kompetencer, du ønsker inddraget i vurderingen. Kontakt en studievejleder på uddannelsesstedet og forhør dig om de særlige procedurer i forhold til IKV hos dem.
En positiv IKV er en individuel vurdering, der kun gælder til den pågældende uddannelse og uddannelsesinstitution.

Ansøgning og optagelse på uddannelsen med en IKV
Ansøgning om optagelse på uddannelse via IKV sker altid i kvote 2, dvs. inden d. 15. marts kl. 12.00. Du skal søge optagelse gennem www.optagelse.dk
Der angives at der søges ”optagelse med særlig tilladelse”, og al dokumentation skal vedhæftes.
Det er altid vigtigt at kontakte en studievejleder på uddannelsesstedet eller tjekke hjemmesiden forinden så du kan sætte dig ind i stedets procedurer og retningslinjer for IKV og kvote 2.
Med en positiv IKV er du optagelsesberettiget. Dvs. at du har fået anerkendt at du med dine individuelle kompetencer kan optages på lige fod med dem, som opfylder de formelle krav.
Dine chancer for optagelse afhænger af antal af studiepladser. Hvis der er begrænsning på antal af studiepladser, udvælges alle ansøgere efter udvælgelseskriterier som uddannelsesstedet har defineret.
På uddannelsesstedets hjemmeside under adgangskrav kan du også læse om kvote 2 udvælgelseskriterier på netop den uddannelse.
Den 30. juli får du svar på om du er optaget på uddannelsen, samtidig med alle øvrige ansøgere.
Universiteterne laver ikke IKV. Her kan man søge en dispensation fra adgangskravene, hvis man har noget man mener, kan træde i stedet for adgangskravene. Fristen er 15. marts. Kontakt universitetets studievejledning for at få nærmere information.

Suppleringsmuligheder – hvis du mangler et fag eller to

Hvis du vil ind på en videregående uddannelse, hvor kravet er nogle fag på gymnasialt niveau. Eller hvis du har fået en IKV-vurdering (se ovenfor), der kræver at du tager nogle fag.
Så kan du tage de fag forskellige steder i Nordjylland.
Aalborg Handelsskole tilbyder gymnasiale suppleringskurser for erhvervsuddannede. Pt udbyder de i alt 9 relevante fag på forskellige niveauer (C-, B- eller A-niveau). Du finder dem på hg.ah.dk – nærmere betegnet her: http://hg.ah.dk/eud-gsk.html .
VUC – VoksenUddannelsesCentrene – er også en mulighed. VUC Nordjylland (www.vucnordjylland.dk) og Thy-Mors Hf og VUC (www.vuctm.dk) udbyder hf-enkeltfagskurser mange steder i regionen. Enkelte steder som GSK – gymnasiale suppleringskurser. Kurserne varer typisk et år, men enkelte kan tages på ½ år. VUC’erne tilbyder også fjernundervisning.
Aalborg Studenterkursus (www.aalborgstudenterkursus.dk) er regionens største udbyder af gymnasiale suppleringskurser. Du kan tage fagene som sommerkursus, som korte kurser (1-3 mdr) i forår eller efterår, som halvårs- eller helårskurser.
Endelig tilbyder Adgangskursus på Aalborg Universitet (www.ak.aau.dk) suppleringskurser til dem, der ønsker at tage en ingeniøruddannelse.

Man kan få SU til nogle af disse kurser, men reglerne er forskellige.

Du kan få vejledning og overblik over de forskellige enkeltfagsmuligheder hos Studievalg (www.studievalg.dk ). Og naturligvis hos studievejlederne på de enkelte uddannelsessteder.

Hvordan er det at studere på en videregående uddannelse?

Når man starter på en videregående uddannelse er man studerende. Det kan være en stor forandring, når man kommer fra en erhvervsuddannelse, hvor man som elev er vant til, at det er læreren der langt henad vejen fortæller, hvad man skal lave og hvordan det forventes, at man løser opgaven. 
Som studerende er det ens eget ansvar at udvikle sig, tilegne sig viden, reflektere og være kritisk overfor det, som man præsenteres for.

Dagligdagen som studerende foregår med:

  • Skemalagt holdundervisning – det er typisk hold på ca. 30 studerende. Til hver undervisningsgang forventes det, at man har forberedt sig og evt. læst et antal sider.
  • Hands-on – praktisk arbejde, cases og simulering. Der er stor forskel på de enkelte uddannelser, hvor meget denne del fylder, men i forhold til at være elev på en erhvervsuddannelse er det en betydelig mindre del af de fleste videregående uddannelser, der er praktisk arbejde.
  • Gruppearbejde og individuelle opgaver. På de fleste uddannelser veksles der mellem opgaver, som man løser enkeltvis, og opgaver, som skal løses i fælleskab i mindre grupper.
  • Selvstudier. På en videregående uddannelse får man ikke lektier for, men det forventes, at man studerer, og selv finder og læser litteratur om de emner man arbejder med. 
  • Virksomhedsbesøg. Der vil altid være en tæt kontakt til det erhvervsområde, som er knyttet til uddannelsen, og uddannelsen vil sørge for at de studerende kommer i kontakt med relevante virksomheder og institutioner.
  • Praktik. Alle uddannelser har obligatorisk praktik i mindst 3 måneder og alle får praktikpladser.

Til alle teknologi- og business-uddannelser er det typisk den studerendes eget ansvar at finde og opsøge praktikplads. Uddannelserne har et stor kontaktflade til alle erhvervsområder og støtter studerende i at få en praktikplads. 
Inden for det sundhedsfaglige og pædagogiske område er det uddannelsen, der står for at fordele studerende på praktikpladserne

  • Vejledning - studerende tilbydes vejledning af undervisere og studievejledere i forhold til projektarbejder, opgaver, praktik mm.
  • Sprog/udland – mange uddannelser kan man vælge at læse enten på dansk eller på engelsk.

Man kan også vælge at gøre sin uddannelse international ved at tage praktik i udlandet eller tage et semester på et universitet i udlandet.